Lake Atitlán september 25, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in Guatemala.add a comment
Et lidt kort indlaeg, for koeen er lang her paa netcafeen, og ingen billeder for internettet er hamrende ustabilt. I Guatemala City var der ikke meget at se. Byens centrale plaza var flot og vi tog en tur paa det nationalhistoriske museum, der ikke var prangende men havde en hel del originale ting fra kolonitiden. Udover det er byen bare biler og roeg.
I weekenden tog vi til Antigua, der var meget mere hyggelig. Byen er ikke mere end 10×10 blocks stor, og i modsaetning til i Guatemala City var det behageligt at spadsere rundt og kigge og sidde ned og spise. Loerdag besteg vi vulkanen Pacaya i silende regnvejr. Det var haardt, men ogsaa ret fedt at komme saa taet paa lavaen, at jeg rent faktisk kunne roere det. Paa vej ned fik vi at vide, at vi skulle holde os taet sammen, for det var moerkt og junglen ikke til at finde rundt i, men det lykkedes alligevel for mig og en britte at fare vild. Heldigvis stoedte vi ind i vores gruppe igen efter en lille time.
Rudy tog os med hjem til hans mor, hvor vi boede et par dage og fik toerret vores toej og serveret hjemmelavet guatemalsk mad.
Nu er vi ved Lake Atitlan. En virkelig flot soe omgivet af bjerge. I bussen moedte vi to unge amerikanske hippieanarkister, der tomler den til Argentina, men lige nu lever de i Guatemala og sparer op ved at saelge smykker, som de selv laver. De har fundet en lejlighed lige ved siden af deres, som vi kun betaler ca. 70 kroner for for en uge. Vi splejser om maden og saa laver de den og vi vasker op, saa det er meget hyggeligt. De naeste par dage skal vi rundt og se paa landsbyerne omkring soeen inden turen gaar tilbage til Guatemala City, hvor vi kan tage bussen til et nyt sted.
Cape Girardeau, Missouri og ankomst Guatemala september 19, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in Cape Girardeau, Guatemala.add a comment
Jeg glemte helt at fortælle i mit forrige indlæg, at bedst som vi vader ned af en tilfældig gade i San Francisco for at komme til Fisherman’s Wharf, støder vi ind i to piger og en fyr fra Ribe, der også er ude at rejse. Hvad sker der lige for det?? Vi havde ingen anelse om, at de var ude at rejse, endsige at de var i San Francisco. Vi aftalte at mødes for at se byen, men en af parterne må have misforstået mødestedet, for ingen kunne finde hinanden på det aftalte tidspunkt.
Vi havde det sjovt i Cape Girardeau, hvor vi ligesom fik set the redneck side of America. Hver eneste aften skete der noget paa eller naer campus, og Trever, en af Palles venner, var en enormt fin fyr, og han tog os med rundt til alle mulige barer den ene aften efter den anden. Han tog os ogsaa med til den aarlige Town Fair, hvor der var politisk propaganda, dyrskue (jeg noejedes med at ride den mekaniske tyr) og ikke mindst demolition derby. Godt nok har vi carboxing i Toftlund med to ad gangen, men her var det altsaa 21 biler der brager ind i hinanden paa samme tid.
Vi kom desvaerre ikke ud at skyde, for Trever havde tilbudt os at laane hans shotgun, men han sov desvaerre over sig paa vores sidste dag i Cape G. Vi ville dog ogsaa helst have proevet en handgun, men det lod sig ikke goere, medmindre man havde en selv.
Jeg skrev tidligere, at jeg ikke havde maerket, at servicen var hoejere i Californien end i Danmark. Jeg ved heller ikke, om selve servicen var hoejere i Missouri, men folk virkede meget venlige og imoedekommende, og moedte man en fremmed paa gaden kunne man godt regne med, han ville hilse.
Palle koerte os til lufthavnen dagen inden, vi skulle flyve, saa vi tog vores foerste overnatning ved en Couchsurfer. Det var den kinesiske indvandrer Myf Ma, og det gik helt fint, selvom Che Guevara var paa hans hat og en stor plakat af Karl Marx prydede roommatens vaerelse. 
De var overraskede over, at Danmark ikke var et paradis uden problemer, og at vi som danskere kunne komme og fortaelle, at USA paa mange omraader fungerer bedre.
Naeste dag gik flyet gik til Miami, men foerst var vi oppe i St. Louis´varemaerke. I Miami couchsurfede vi familien Stovall og deres adoptivsoen istedet for at tilbringe et helt doegn i lufthavnen, foer turen gik til Guatemala. De gav os en middag paa en laekker cubansk restaurant og baade hentede os fra og koerte os til lufthavnen igen. Moren viste os ogsaa hendes arbejdsplads, hvor der blev foretaget hjerneforskning ved at eksperimentere paa de her yndige slugs.
Nu sidder vi paa vaerelset ved Rudy i Guatemala City, men vi skal vist dele vaerelse med nogle piger. Rudy tog os med til et lille lokalt koekken, som det ville vaere helt umuligt for turister at finde, for der var ingen skilte paa facaden, og man skulle ringe paa ved en anonym doer for at komme ind. Der fik vi en typisk guatemalsk ret med boenner og aeg for omkring 10 kroner. Der er meget trafik, og selvom bilerne er nye, virker det som om, de mangler et eller andet filter, for udstoedningen er meget kraftig. Vi skal dog helt sikkert ud og se noget af Guatemalas natur, der efter sigende skulle vaere fabelagtig flot med sorte lavastrande, levende vulkaner og flotte soeer.
San Francisco og Missouri september 10, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in San Francisco.1 comment so far
Så gik turen til San Francisco. Dog først efter at det viste sig, at LA-familiens bedstefar havde den sjældne italienske filmatisering af Ayn Rands We The Living i sit bibliotek, så den nåede jeg lige at se. Jeg syntes dog 3 timer var for meget til historien.
I San Francisco delte vi hotelværelse med en irer, der var fuld døgnet rundt, og en fyr fra Hawaii, der var skæv døgnet rundt, så vi mødtes med en række forskellige mennesker fra Couchsurfing.com. Ellen Ho tog os med på restaurant i Japantown, kørte os til Golden Gate og nogle af byens andre monumenter. Hugo var en superflink fyr, vi hang ud med et par dage og nætter, og som vil hooke os op med hans venner i Brasilien. Han introducerede os også for Alex og en anden Couchsurfer, jeg har glemt navnet på. Couchsurfing.com er ret fedt, når man rejser, som vi gør.
Vi mødtes også med Pelle fra Liberator og hans kone, som tog os med på en rigtig mafiabar, hvor man kunne fristes til at tro, at det var dresscode med brunt jakkesæt og store guldsmykker. Pelle og jeg bankede dog deres poolhajer godt og grundigt. Vikinger > spaghettibøller.
San Francisco er i det hele taget en fed by. Stemningen virker gladere end i LA, og der er altid nogle sjove mennesker at kigge på i bussen i hippiernes og de homosexuelles hovedstad.
Med gode tømmermænd missede vi vores planlagte fly til Missouri, men servicen var i top og vi fik en billet til det næste uden merpris, og vores klassekammerat Palle var klar til at hente os i lufthavnen i St. Louis i hans nye bil. Han kørte os direkte til houseparty med hans kolleger fra college. Det er meget typisk for folk collegestuderende at holde housepartys i stedet for at gå i byen, for ikke alle er over 21.
I dag spiste vi for første gang mad, vi selv havde lavet. Eller Daniel og Palle lavede det, for det var min fødselsdag, og så har man jo ingen pligter. Dansk bøf med løg selvfølgelig.
I farten glemte jeg i San Francisco et par sko, så i dag var jeg ude at købe nye. Og hvorfor ikke være hip og købe et par heelys? Heelys er almindelige sko med hjul under hælen, der kan klikkes ud, når man vil rulle. Nu skal jeg bare lære at bruge dem, og så kan jeg gøre som de her, når jeg kommer hjem:
Vi vil gerne ud at skyde, så vi håber at finde en firing range her i Missouri, men det er ikke lykkedes endnu.
LA for maaske sidste gang september 3, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA.1 comment so far
Naar jeg har talt med folk, som har besoegt staterne, har de altid pralet af det generelle serviceniveau, der ydes i private forretninger, restauranter osv. Det er nok en af de faa ting, der har skuffet mig ved USA, for jeg kan aerligt talt ikke maerke forskel. Jeg havde rigtig glaedet mig til Walmart, men greetings-personen i indgangen boed mig ikke engang velkommen. Det skulle jo ellers vaere et af Walmarts kendetegn, at de ansaetter personale alene til det formaal. Maaske er det fordi jeg befinder mig i landets naeststoerste by. Maaske vil det vaere anderledes i en lille town i Missouri.
Det gaar stille og roligt i Simi Valley, LA. Vi besoegte det lokale Ronald Reagan Library, hvor jeg bl.a. hang ud med min lidt for moderate homie Thomas Jefferson og undrede mig over, i hvilken anledning Ronald Reagan har modtaget et baeltespaende fra Carl-Mar:
Det gav ogsaa en tur i det pensionerede Air Force One fly:
I onsdags blev vi samlet op af to venlige piger, der havde fundet os paa Couchsurfing.com, som koerte os til koncert med “The Waking Hours” paa El Cid paa Sunset Boulevard. Vi var meget glade for at naa frem, for hun koerte som en gal. Da vi stiger ud af bilen, indroemmer hun i en alder af 18 at have vaeret indblandet i fem trafikuheld. Men det var en god aften: Fedt sceneshow og de foerste oel i byen i lang tid til Daniel og jeg, for kontrolloeren opgav at kigge paa vores danske ID. Mit koerekortnummer er 22634986, saa for det meste kan jeg bilde dem ind, at det er mit foedselstidspunkt: 22. juni, kl. 3.49, (19)86, men den gaar ikke hver gang. Daniels koerekortnummer ender paa 48, og den er ingen endnu hoppet paa. Da pigerne blev lidt for venlige, fik vi dem til at koere os hjem igen.
Ellers har vi haengt lidt ud med familiens to doetre og deres venner i poolbaren, parken, biografen, poolen og skoejtehallen. Og besteget den lokale bakketop i stegende hede:
Hold forresten oeje med Robert Avard Miller paa filmplakaterne de naeste aar. Det er familiens bedstefar omkring de 80, der er manuskriptforfatter, og som efter sigende er ved at saelge et script til Salma Hayeks nye firma. Vi har set en af hans tidligere B-film, og den stank ret meget. Til hans forsvar skal det siges, at han mener, at de har perverteret hans manuskript fuldstaendigt.
Paa tirsdag gaar turen til San Francisco, og mens det har vaeret laererigt og gaestfrit at bo ved de to familier, saa glaeder jeg mig til at kommme back on the road again. Klokken er 3 og det er paa hoeje sengetid.
Kirken august 26, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA.add a comment
Vi var til gudstejeneste med den foerste familie, og det var noget anderledes end de danske. Udefra lignede kirken en shopping mall, men der var da ogsaa 3.000 saeder, hvoraf over halvdelen blev fyldt op. Paa scenen optraadte et band med trommer og guitar, sangbogen var erstattet af store karaokeskaerme, kirkegaengerne dansede med armene i vejret i en trancelignende tilstand for at hilse paa Gud, og undervejs blev man paabudt at hilse paa og omfavne de omkringstaaende. Hende ved siden af mig lugtede baade af daarlig aande og sved, saa jeg skyndte mig bare at saette mig ned, men ellers er jeg ikke i tvivl om, at seancen i sin helhed er bedre til at faa folk til at glemme deres kritiske sans og hverve flere troende. Musikken, de mange mennesker, der erklaerer deres uforbeholdne kaerlighed til deres leder, og den der kollektive stemining i det hele taget, som skal faa dig til at foele dig hjemme blandt ligesindede, gav mig kuldegysninger flere gange, og det kunne nemt friste en til at tro, at, wow, her maerkede jeg virkelig den almaegtiges tilstedevaerelse. Det tror jeg sagtens, den danske kirke kunne bruge.
Update fra LA august 25, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA.add a comment
Mens Daniel staar og danser til et computerspil ved siden af, kan jeg skrive et lille indlaeg. Vi er lige ankommet til den naeste familie, som ogsaa er meget venlige, og som udover foraeldrene bestaar af to doetre i high school og bedstefaren, der bor hos dem. De er meget bange for, vi kommer til at kede os, for moren skal arbejde og faren rejser til Egypten i forbindelse med sit arbejde som ingenioer, og de kan derfor ikke koere os nogle steder, men mon ikke vi finder paa noget.
Hos den forrige familie har vi haengt ud med familiens yngste soen, Jesse, og hans venner et par aftener. Da de kun er 20, kan de hverken drikke eller komme ind paa clubs, saa deres aftener bruges paa et tag til en parkeringskaelder, hvor man sidder paa pick-up’ens lad og snakker. Ikke det vildeste, men det var da hyggeligt nok. Vores forventninger var meget hoeje, da de tog os med paa Hooters i Santa Monica, meeeen servitricerne lever desvaaere langt fra op til det, man ser i film. Det gav os dog en tur i Jesses Ford Mustangs, der begge med 3-400 hestekraefter sparker godt og grundigt roev!
Vi aftalte ogsaa med ham at tage med, hvis de skulle lave noget i naeste uge. Det kunne fx vaere iceblocking, der er et hit blandt amerikanske unge under 21, hvor man koeber en kaempe blok is, saetter sig paa den og rutcher ned ad bjerge og bakker. 
Vi brugte ogsaa en dag i Six Flags Magic Mountain, som har saa mange rutchebaner, at selvom vi var der 10 timer manglede vi stadig at proeve 3, da de lukkede. Til gengaeld fik vi proevet de vildeste, deriblandt den absolut sygeste: X, verdens foerste coaster, hvor saederne roterer rundt om sig selv. Det kan lyde som en ligegyldig popfancy gimmick, men det gav virkeligt nogle overraskelser. Der var ogsaa Riddler’s Revenge, verdens hurtigste og hoejeste hvor man staar op under hele turen og saa mange flere, jeg slet ikke kan huske dem. Jeg elsker rutchebaner, det var saa sjovt.
Vi har besluttet at droppe roadtrippet til Missouri, da det er baade dyrt og besvaerligt, naar vi er under 21. I stedet har bestilt flybilletter og vil bruge tiden der er tilovers i San Francisco. Og saa har Couchsurfing.com endelig givet gevinst. De foerste paa dage i Guatemala skal vi bo ved denne fyr.
Undervandsvideo og billedtekster august 18, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA.add a comment
Claes og Johan, de svenske gutter fra vores hostel i Mexico. Her er vi paa en-dags-tur til Ensenada.
Vi fik nogle kjempegode tacos paa de lokales favoritrestaurant. Fyren med fartstriber i baggrunden var ogsaa en attraktion i sig selv. Den hurtigste kok jeg nogensinde har set. 1-2-3-taco.
Familien Mazzas mor, Teresa, i faerd med at vande blomster. Altid hjaelpsom og venlig.
Gene, godfatheren af italiensk afstamning. Han kunne godt tjene penge som Sylvester Stallone-lookalike, men han driver sin egen virksomhed, hvor han laver skraeddersyede koekkener og traemoebler. Han joker om alt hele tiden, og i starten foelte jeg mig naesten som Ben Stiller i Meet The Parents, hvor han ikke rigtig ved, om faren tager pis paa ham eller mener det alvorligt. Men han er en rigtig fin og vittig fyr.
Ja, familien Mazza er meget kristen. De venter paa, at Jesus skal komme og doemme os alle, og Gene, faren, er imod abort og homoseksualitet, “because so says the bible”. Han er for flink til, at jeg toer spoerge, om han saa er for stening af kvinder, incest, slaveri, mord paa ulydige boern eller folkedrab, “because so is the bible”.
Vi legede lidt med Daniels undervandskamera i familiens pool:
I dag tog vi high-school bussen til stranden, men den var fyldt med 14-15 aarige, der raabte og skreg. Daniel og jeg var de eneste over 16 – for alle andre over 16 tager bilen. Vi fik ondt i oerene, til gengaeld kostede det kun 1 dollar. I morgen skal vi til flyshow og i kirke. Jeg haaber, der er noget gospel eller lignende, der vil goere det lidt anderledes og ikke saa kedeligt som i kirken i Danmark.
Billeder august 16, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA, mexico.add a comment
Vi har lagt nogle billeder op, og de kan alle ses her eller de 10 seneste i hoejre side her paa bloggen.
LA -> Mexico -> LA august 15, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA, mexico.2 comments
Vi tog ikke til San Francisco alligevel. Fra LA til SF er der otte timer i bus, til den mexicanske graense kun tre, og Daniel har vaeret i SF foer, men aldrig Mexico. Desuden ville vi gerne ud og proeve noget natteliv, og det kan man jo ikke foer man er 21 i US. Og selv hvis man er 21, kan det vaere farligt. Familien, som vi bor ved nu, har en soen i faengsel, fordi han broed “Drunk in public”-loven. Han blev stoppet paa gaaben med en promille paa 0,8 og blev idoemt 3 maaneders faengsel og 12.000 dollars i boede. Yikes!!
Men det er laekkert, at man bare kan aendre sine rejseplaner, efterhaanden som man faar nye oplysninger.
Vi blev advaret mod at tage til de mexicanske graensebyer, som naermest er for amerikanerne hvad Sunny Beach, Bulgarien er for danskerne. En aeldre kvinde i toget var meget bekymrede for os, ja, hun lovede at gaa hjem og be for os. Vi falder i snak med fremmede stort set hver gang, vi koerer med det offentlige, for vi er ofte de eneste hvide. Paa vej tilbage fra Mexico blev vi fx tilbudt at bo hos en belgisk-amerikaner i Washington, som ogsaa ville have os med paa Burning Man hippiefestivalen i Nevada. Det ligger naesten paa vejen til Missouri, saa hvem ved, maaske…
Jeg fortryder, at jeg kaldte vores hostel i LA for snusket, for nu ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det i Rosarito, Mexico. Selve soverummet, som vi delte med to superflinke svenskere, var OK, men toilettet, koekkenet og saerligt omgivelserne lignede noget, der var loegn. Men det var kun 15 dollars pr. nat, “vicevaerten”, som blev faar for foerste gang under vores besoeg, var rigtig flink, og de svenske roommates var cool, saa det var et fedt ophold. Vi var ogsaa saa heldige at finde den bedste lokale restaurant i byen, der ellers kun lavede tacos, tacos og tacos. I nattelivet var der fri bar hele natten for 7-10 dollars, saa det var super, men jeg skal love for, at de amerikanske og mexicanske piger danser maerkeligt! Virkelig dirty…
Vi er lige flyttet ind ved familien, som Daniel kender, og de er rigtigt flinke. Moren hentede os to timer fra hjemmet, som ligner noget, som kun ret rige personer har raad til i Danmark. Der er pool, poolbord, udsigt, store biler osv., men foraeldrene besidder helt almindelige jobs: Moren er paedagog-noget i en kirkelig organisation, faren laver traemoebler. Alting er bare billigere her.
De naeste dage skal vi rundt til nogle forlystelser i omraadet. Der er bl.a. et vandland og en forlystelsespark.
Skrives!
LA foerste dag august 9, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in LA.2 comments
Efter en rigtig, rigtig laekker flytur med SAS, fik vi tjekket ind paa vores snuskede hostel i gaar aftes. Vi bor i et rum med 28 andre. Personalet er dog meget flinke til at hjaelpe. Vi har i dag besoegt Hollywood og Beverly Hills. Da vi kom forbi Beverly Hills High, vadede vi ind for at finde Brenda og Kellys locker, men det viste sig at vaere en gaaaammel skole, og at serien blev optaget et helt andet sted.
Vejret er super, men det regner efter sigende heller ikke foer november maaned. Traffikken lever op til ordene i guidebogen, der siger, at det er en af verdens vaerste. Til gengaeld er bilerne store og laekre at se paa.
I morgen tager vi til stranden, inden vi tager til San Francisco. Der skal vi vaere indtil d. 13., hvor vi saa maa tage turen tilbage til LA og besoege Daniels familiers venner. Peace out, jeg skal ind og have foedderne op, haaber alt ogsaa er godt i DK!
