lbo on tour

Naar jeg har talt med folk, som har besoegt staterne, har de altid pralet af det generelle serviceniveau, der ydes i private forretninger, restauranter osv. Det er nok en af de faa ting, der har skuffet mig ved USA, for jeg kan aerligt talt ikke maerke forskel. Jeg havde rigtig glaedet mig til Walmart, men greetings-personen i indgangen boed mig ikke engang velkommen. Det skulle jo ellers vaere et af Walmarts kendetegn, at de ansaetter personale alene til det formaal. Maaske er det fordi jeg befinder mig i landets naeststoerste by. Maaske vil det vaere anderledes i en lille town i Missouri.

Det gaar stille og roligt i Simi Valley, LA. Vi besoegte det lokale Ronald Reagan Library, hvor jeg bl.a. hang ud med min lidt for moderate homie Thomas Jefferson og undrede mig over, i hvilken anledning Ronald Reagan har modtaget et baeltespaende fra Carl-Mar:

Det gav ogsaa en tur i det pensionerede Air Force One fly:

I onsdags blev vi samlet op af to venlige piger, der havde fundet os paa Couchsurfing.com, som koerte os til koncert med “The Waking Hours” paa El Cid paa Sunset Boulevard. Vi var meget glade for at naa frem, for hun koerte som en gal. Da vi stiger ud af bilen, indroemmer hun i en alder af 18 at have vaeret indblandet i fem trafikuheld. Men det var en god aften: Fedt sceneshow og de foerste oel i byen i lang tid til Daniel og jeg, for kontrolloeren opgav at kigge paa vores danske ID. Mit koerekortnummer er 22634986, saa for det meste kan jeg bilde dem ind, at det er mit foedselstidspunkt: 22. juni, kl. 3.49, (19)86, men den gaar ikke hver gang. Daniels koerekortnummer ender paa 48, og den er ingen endnu hoppet paa. Da pigerne blev lidt for venlige, fik vi dem til at koere os hjem igen.

Ellers har vi haengt lidt ud med familiens to doetre og deres venner i poolbaren, parken, biografen, poolen og skoejtehallen. Og besteget den lokale bakketop i stegende hede:

Hold forresten oeje med Robert Avard Miller paa filmplakaterne de naeste aar. Det er familiens bedstefar omkring de 80, der er manuskriptforfatter, og som efter sigende er ved at saelge et script til Salma Hayeks nye firma. Vi har set en af hans tidligere B-film, og den stank ret meget. Til hans forsvar skal det siges, at han mener, at de har perverteret hans manuskript fuldstaendigt.

Paa tirsdag gaar turen til San Francisco, og mens det har vaeret laererigt og gaestfrit at bo ved de to familier, saa glaeder jeg mig til at kommme back on the road again. Klokken er 3 og det er paa hoeje sengetid.

Vi var til gudstejeneste med den foerste familie, og det var noget anderledes end de danske. Udefra lignede kirken en shopping mall, men der var da ogsaa 3.000 saeder, hvoraf over halvdelen blev fyldt op. Paa scenen optraadte et band med trommer og guitar, sangbogen var erstattet af store karaokeskaerme, kirkegaengerne dansede med armene i vejret i en trancelignende tilstand for at hilse paa Gud, og undervejs blev man paabudt at hilse paa og omfavne de omkringstaaende. Hende ved siden af mig lugtede baade af daarlig aande og sved, saa jeg skyndte mig bare at saette mig ned, men ellers er jeg ikke i tvivl om, at seancen i sin helhed er bedre til at faa folk til at glemme deres kritiske sans og hverve flere troende. Musikken, de mange mennesker, der erklaerer deres uforbeholdne kaerlighed til deres leder, og den der kollektive stemining i det hele taget, som skal faa dig til at foele dig hjemme blandt ligesindede, gav mig kuldegysninger flere gange, og det kunne nemt friste en til at tro, at, wow, her maerkede jeg virkelig den almaegtiges tilstedevaerelse. Det tror jeg sagtens, den danske kirke kunne bruge.

Mens Daniel staar og danser til et computerspil ved siden af, kan jeg skrive et lille indlaeg. Vi er lige ankommet til den naeste familie, som ogsaa er meget venlige, og som udover foraeldrene bestaar af to doetre i high school og bedstefaren, der bor hos dem. De er meget bange for, vi kommer til at kede os, for moren skal arbejde og faren rejser til Egypten i forbindelse med sit arbejde som ingenioer, og de kan derfor ikke koere os nogle steder, men mon ikke vi finder paa noget.

Hos den forrige familie har vi haengt ud med familiens yngste soen, Jesse, og hans venner et par aftener. Da de kun er 20, kan de hverken drikke eller komme ind paa clubs, saa deres aftener bruges paa et tag til en parkeringskaelder, hvor man sidder paa pick-up’ens lad og snakker. Ikke det vildeste, men det var da hyggeligt nok. Vores forventninger var meget hoeje, da de tog os med paa Hooters i Santa Monica, meeeen servitricerne lever desvaaere langt fra op til det, man ser i film. Det gav os dog en tur i Jesses Ford Mustangs, der begge med 3-400 hestekraefter sparker godt og grundigt roev!

Vi aftalte ogsaa med ham at tage med, hvis de skulle lave noget i naeste uge. Det kunne fx vaere iceblocking, der er et hit blandt amerikanske unge under 21, hvor man koeber en kaempe blok is, saetter sig paa den og rutcher ned ad bjerge og bakker.

Vi brugte ogsaa en dag i Six Flags Magic Mountain, som har saa mange rutchebaner, at selvom vi var der 10 timer manglede vi stadig at proeve 3, da de lukkede. Til gengaeld fik vi proevet de vildeste, deriblandt den absolut sygeste: X, verdens foerste coaster, hvor saederne roterer rundt om sig selv. Det kan lyde som en ligegyldig popfancy gimmick, men det gav virkeligt nogle overraskelser. Der var ogsaa Riddler’s Revenge, verdens hurtigste og hoejeste hvor man staar op under hele turen og saa mange flere, jeg slet ikke kan huske dem. Jeg elsker rutchebaner, det var saa sjovt.

Vi har besluttet at droppe roadtrippet til Missouri, da det er baade dyrt og besvaerligt, naar vi er under 21. I stedet har bestilt flybilletter og vil bruge tiden der er tilovers i San Francisco. Og saa har Couchsurfing.com endelig givet gevinst. De foerste paa dage i Guatemala skal vi bo ved denne fyr.

Claes og Johan, de svenske gutter fra vores hostel i Mexico. Her er vi paa en-dags-tur til Ensenada.

Vi fik nogle kjempegode tacos paa de lokales favoritrestaurant. Fyren med fartstriber i baggrunden var ogsaa en attraktion i sig selv. Den hurtigste kok jeg nogensinde har set. 1-2-3-taco.

Familien Mazzas mor, Teresa, i faerd med at vande blomster. Altid hjaelpsom og venlig.

Gene, godfatheren af italiensk afstamning. Han kunne godt tjene penge som Sylvester Stallone-lookalike, men han driver sin egen virksomhed, hvor han laver skraeddersyede koekkener og traemoebler. Han joker om alt hele tiden, og i starten foelte jeg mig naesten som Ben Stiller i Meet The Parents, hvor han ikke rigtig ved, om faren tager pis paa ham eller mener det alvorligt. Men han er en rigtig fin og vittig fyr.

Ja, familien Mazza er meget kristen. De venter paa, at Jesus skal komme og doemme os alle, og Gene, faren, er imod abort og homoseksualitet, “because so says the bible”. Han er for flink til, at jeg toer spoerge, om han saa er for stening af kvinder, incest, slaveri, mord paa ulydige boern eller folkedrab, “because so is the bible”.

Vi legede lidt med Daniels undervandskamera i familiens pool:

I dag tog vi high-school bussen til stranden, men den var fyldt med 14-15 aarige, der raabte og skreg. Daniel og jeg var de eneste over 16 – for alle andre over 16 tager bilen. Vi fik ondt i oerene, til gengaeld kostede det kun 1 dollar. I morgen skal vi til flyshow og i kirke. Jeg haaber, der er noget gospel eller lignende, der vil goere det lidt anderledes og ikke saa kedeligt som i kirken i Danmark.

Efter en rigtig, rigtig laekker flytur med SAS, fik vi tjekket ind paa vores snuskede hostel i gaar aftes. Vi bor i et rum med 28 andre. Personalet er dog meget flinke til at hjaelpe. Vi har i dag besoegt Hollywood og Beverly Hills. Da vi kom forbi Beverly Hills High, vadede vi ind for at finde Brenda og Kellys locker, men det viste sig at vaere en gaaaammel skole, og at serien blev optaget et helt andet sted.

Vejret er super, men det regner efter sigende heller ikke foer november maaned. Traffikken lever op til ordene i guidebogen, der siger, at det er en af verdens vaerste. Til gengaeld er bilerne store og laekre at se paa.

I morgen tager vi til stranden, inden vi tager til San Francisco. Der skal vi vaere indtil d. 13., hvor vi saa maa tage turen tilbage til LA og besoege Daniels familiers venner. Peace out, jeg skal ind og have foedderne op, haaber alt ogsaa er godt i DK!