lbo on tour

I gaar floej vi tilbage til La Paz fra junglebyen Rurrenabaque. Turen derop var 20 timer i bus med kun to tissepauser, hvor den ene vist kun fandt sted, fordi det ene hjul var ved at falde af. Ikke superbetryggende naar man koerer paa smalle bjergstiger. Flyveturen tilbage tog kun 45 minutter i et mindre propelfly. Vi har ogsaa koebt en flybillet tilbage til Sao Paulo fra La Paz. Vi har faaet nok af busser.

I Rurre tog vi tre dage ud paa Las Pampas, der er floderne og sumpene ved junglen, og det er her, man kan se flest af de spaendende dyr. Det gjorde vi ogsaa: Skildpadder i massevis, mange alligatorer og Cayman, en haandfuld aber og en enkelt Anacondacobra, plus en raekke fugle. Vi fiskede ogsaa piratfisk – hverken Daniel eller jeg fangede nogen, men jeg smagte en af de andres fangst, selvom der godt nok ikke er meget koed paa en Piranha. Tjek billederne. Vi havde det ogsaa ret sjovt med de fire hollaendere, to englaendere i vores gruppe og guiden, saa da vi kom tilbage til Rurre moedtes vi til en skinger omgang karaoke.

Daniel og jeg havde dog faaet blod paa tanden efter at have set saa mange alligatorer, saa vi spurgte guiden, om det var muligt at jage dem. Han tog kontakt til en ven, der ville tage os med ud to dage for at jage. I dagen op til droppede han hele tiden forbi vores hostel med nye oplysninger om tid og sted og om hvordan vi ikke kunne vaere i samme bil som gevaererne, naar vi skulle koere forbi politistationen. Havde vi lige skrevet os op til krybskytteri? Sandsynligvis, men efter at have set hvor mange alligatorer der var, og at de derfor umuligt kunne vaere truede, havde vi ikke moralske kvaler.

Saa vi blev koert paa mototaxi forbi politistationen hvorefter vi blev samlet op af guidens ven, Ronny, som koerte os ud til hans fars hus, hvor vi sov under et halvtag beboet af giftige fugleedderkopper og en haer af farlige insekter, som faren havde opdraettet til at angribe fremmede trespassers. Paa vores foerste jagttur vaeltede jeg ind i et psykopattrae, som har givet mig splinter i det meste af underarmen. Av, og de sidder der endnu. Vi skoed efter fugle, men hverken Daniel eller jeg kunne ramme noget som helst, saa aftensmaden boed kun paa kogt spaghetti. Jeg spiste dog nogle termitter istedet.

Den anden jagttur var mere succesfuld. Maaske fordi vi inden tyggede kokablade og ofrede et andet bundt kokablade til jungleguden og dyrene. Vi tog afsted ved kl. 22 for at finde alligatorer, men det var et helt andet dyr, Daniel foerst fik ram paa. Han hoerte en ugle, sigtede op i traeet og saa to store oejne og skoed, men det viste sig at vaere en natabe, der faldt ned med et stort hul lige i brystet. Han havde det forstaaeligt nok lidt maerkeligt med at have skudt en abe og han kunne ikke lide at roere ved den, saa det var landmandssoennen, der maatte posere for kameraet. Men nu hvor den allerede var doed kunne vi jo lige saa godt tage den med tilbage og faa den til frokost naeste dag.

Det var svaert at finde alligatorerne. Vi var tilsyneladende ikke stille nok, men efter naesten 7 timer lykkedes det for Ronny at liste sig ind paa en og skyde den, hvorefter jeg giver den endnu et skud og gaar amok med en machete, da den stadig bevaeger sig. Utroligt haardfoer!

Ronny skaerer halen af, som vi tager med, og vi kan meget traette gaa hjem og sove kl. 5. Naeste dag griller hans kone begge dyr til frokost. Alligatorkoedet var godt, men rimeligt sejt. Abekoedet var helt moerkeroedt og med en ret staerk smag. Det smagte egentlig ok, men det var lidt for maerkeligt for mig at spise en abe, til at jeg kunne nyde det, men Ronnys familie maeskede lystigt koedet i sig.

Vores ture ved Amazonas har uden tvivl vaeret et af hoejdepunkterne i de fire maaneder, der snart er gaaet. Paa mandag skal vi ned ad The Worlds Most Dangerous Road paa mountainbike. Og ellers skal den sidste uge vist bare bruges paa at slappe af paa en oxygenbar i La Paz. Om kun godt en uge er vi tilbage i Danmark, men vi har allerede faaet en lille forsmag: Paa vores hostel i La Paz kan vi for foerste gang i fire maaneder sove med rigtige dyner!