Amazonas november 25, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in Bolivia.add a comment
I gaar floej vi tilbage til La Paz fra junglebyen Rurrenabaque. Turen derop var 20 timer i bus med kun to tissepauser, hvor den ene vist kun fandt sted, fordi det ene hjul var ved at falde af. Ikke superbetryggende naar man koerer paa smalle bjergstiger. Flyveturen tilbage tog kun 45 minutter i et mindre propelfly. Vi har ogsaa koebt en flybillet tilbage til Sao Paulo fra La Paz. Vi har faaet nok af busser.
I Rurre tog vi tre dage ud paa Las Pampas, der er floderne og sumpene ved junglen, og det er her, man kan se flest af de spaendende dyr. Det gjorde vi ogsaa: Skildpadder i massevis, mange alligatorer og Cayman, en haandfuld aber og en enkelt Anacondacobra, plus en raekke fugle. Vi fiskede ogsaa piratfisk – hverken Daniel eller jeg fangede nogen, men jeg smagte en af de andres fangst, selvom der godt nok ikke er meget koed paa en Piranha. Tjek billederne. Vi havde det ogsaa ret sjovt med de fire hollaendere, to englaendere i vores gruppe og guiden, saa da vi kom tilbage til Rurre moedtes vi til en skinger omgang karaoke.
Daniel og jeg havde dog faaet blod paa tanden efter at have set saa mange alligatorer, saa vi spurgte guiden, om det var muligt at jage dem. Han tog kontakt til en ven, der ville tage os med ud to dage for at jage. I dagen op til droppede han hele tiden forbi vores hostel med nye oplysninger om tid og sted og om hvordan vi ikke kunne vaere i samme bil som gevaererne, naar vi skulle koere forbi politistationen. Havde vi lige skrevet os op til krybskytteri? Sandsynligvis, men efter at have set hvor mange alligatorer der var, og at de derfor umuligt kunne vaere truede, havde vi ikke moralske kvaler.
Saa vi blev koert paa mototaxi forbi politistationen hvorefter vi blev samlet op af guidens ven, Ronny, som koerte os ud til hans fars hus, hvor vi sov under et halvtag beboet af giftige fugleedderkopper og en haer af farlige insekter, som faren havde opdraettet til at angribe fremmede trespassers. Paa vores foerste jagttur vaeltede jeg ind i et psykopattrae, som har givet mig splinter i det meste af underarmen. Av, og de sidder der endnu. Vi skoed efter fugle, men hverken Daniel eller jeg kunne ramme noget som helst, saa aftensmaden boed kun paa kogt spaghetti. Jeg spiste dog nogle termitter istedet.
Den anden jagttur var mere succesfuld. Maaske fordi vi inden tyggede kokablade og ofrede et andet bundt kokablade til jungleguden og dyrene. Vi tog afsted ved kl. 22 for at finde alligatorer, men det var et helt andet dyr, Daniel foerst fik ram paa. Han hoerte en ugle, sigtede op i traeet og saa to store oejne og skoed, men det viste sig at vaere en natabe, der faldt ned med et stort hul lige i brystet. Han havde det forstaaeligt nok lidt maerkeligt med at have skudt en abe og han kunne ikke lide at roere ved den, saa det var landmandssoennen, der maatte posere for kameraet. Men nu hvor den allerede var doed kunne vi jo lige saa godt tage den med tilbage og faa den til frokost naeste dag.
Det var svaert at finde alligatorerne. Vi var tilsyneladende ikke stille nok, men efter naesten 7 timer lykkedes det for Ronny at liste sig ind paa en og skyde den, hvorefter jeg giver den endnu et skud og gaar amok med en machete, da den stadig bevaeger sig. Utroligt haardfoer!
Ronny skaerer halen af, som vi tager med, og vi kan meget traette gaa hjem og sove kl. 5. Naeste dag griller hans kone begge dyr til frokost. Alligatorkoedet var godt, men rimeligt sejt. Abekoedet var helt moerkeroedt og med en ret staerk smag. Det smagte egentlig ok, men det var lidt for maerkeligt for mig at spise en abe, til at jeg kunne nyde det, men Ronnys familie maeskede lystigt koedet i sig.
Vores ture ved Amazonas har uden tvivl vaeret et af hoejdepunkterne i de fire maaneder, der snart er gaaet. Paa mandag skal vi ned ad The Worlds Most Dangerous Road paa mountainbike. Og ellers skal den sidste uge vist bare bruges paa at slappe af paa en oxygenbar i La Paz. Om kun godt en uge er vi tilbage i Danmark, men vi har allerede faaet en lille forsmag: Paa vores hostel i La Paz kan vi for foerste gang i fire maaneder sove med rigtige dyner!
Salta, Chile, Bolivia november 13, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in Argentina, Bolivia, Chile.3 comments
Jeg glemte at fortaelle, at vi tomlede vores foerste tur i ingenmandsland mellem Brasilien og Argentina. Dog blot en kilometer fra den brasilianske kontrol til den argentinske med et par oeldrikkende argentinere. Hvis vi talte bedre spansk ville vi nok have gjort mere ud af det, det er ogsaa ret udbredt blandt unge sydamerikanere.
I Salta koerte vi paa vandscooter og bungeejumpede. Det var helt vildt sjovt 
Jumpet var kun 35 meter, men det var over vand, saa alle 35 meter blev udnyttet, da jeg fik armene under og Daniel kom under med hovedet. Han tror, at han slugte noget vand, og det var derfor, vi maatte have ham til laegen dagen efter med daarlig mave, feber osv., men han har det godt nu.
Til gengaeld har jeg faaet en byld-agtig ting paa hoften, og jeg kom til at pille i den, saa nu er den inficeret. Saa er det godt, vi er kommet til Bolivia, hvor antibiotika kan koebes uden recept.
I Chile boede vi et par dage i San Pedro de Atacama. Vi tog ud og sandboarde, men vi orkede kun en enkelt tur op ad en sandbanke og ned igen. Der er jo ingen lifte. Daniel har staaet paa snowboard, saa det gik udmaerket for ham; jeg vaeltede hele vejen ned. Dagen efter stod vi op kl. 4 for at komme ud til geyserne, hvor vi gik rundt i minus 15 grader. Foej hvor var det koldt, men det blev heldigvis varmere hen ad dagen, som ogsaa boed paa kaktusser, flamingoer og naturmedicing, der kunne kurere sukkersyge paa 8 dage.
Turen til Bolivia var min vaerste bustur indtil nu. I Andes-hoejderne toerrer laeberne ind, luften skaerer i naesen, og helt oppe foeles det som ét langt mildt astmaanfald. Og da vi ankom til den bolivianske graense kl. 2 om natten aabnede den selvfoelgelig foerst kl. 8. Saa mens buschauffoeren gik indenfor og varmede sig i en hytte ved siden af, blev passagererne efterladt i minusgrader i bussen. Vi var heldige, at en tysker laante et taeppe til Daniel og en bolivianer et til mig.
Nu er vi indlogeret paa et hostel i Uyuni sammen med foernaevnte tysker, hvorfra vi i morgen tager ud for at se verdens stoerste saltslette. Derefter gaar turen for Daniel og jeg til La Paz.
Rio og Igauzu november 4, 2007
Posted by Lasse Birk Olesen in Argentina, Brasilien.add a comment
Dagen efter fodbold var der et couchsurfing-meeting i Rio, som vi tog til. Der moedte vi Cristiana, som meget gerne ville hoste os. Ja, vi havde praktisk talt ikke snakket fem minutter foer vi stod med noeglerne til hendes lejlighed i haanden. Hos Cristiana boede vi fire fyre: Daniel, jeg, Andrew en amerikaner og Eduardo en brasilianer fra Sao Paulo. Cristiana har haft over 100 couchsurfere, inklusive hele 7 amerikanere paa en gang. Vi havde det sjovt i Lapa, et af Rios stoerste nattelivscentra.
Paa vej mod Sugarloaf i Rio, et af byens to bedste udkigspunkter, loeb vi ind i to danskere. Da de talte dansk til os, kiggede baade Daniel og jeg uforstaaende paa dem og sagde “We only speak English, no Portuguese.” Det var en maaned siden vi sidst havde snakket med andre danskere, saa vores hjerne naegtede simpelthen at opfange noget som helst. Men det endte med vi fik en hyggelig middag sammen med dem og vores vaert samt fire af vores vaerts svejtiske, brasilianske og hollandske venner.
Derefter tog vi ud til Raphael. Han bor en halv time i metro fra Rios centrum. Det regnede stort set uafbrudt, saa tiden blev brugt i selskab med Raphaels familie og Playstation. Det lykkedes os dog at besoege Niteroi, en forstad til Rio, som bl.a. boed paa dette mestervaerk af en kommunistisk kunster.
Efter Rio tog vi tilbage til Sao Paulo og blev ved Renato et par dage, foer vi drog videre mod de fantastiske Iguazu vandfald. Efter 16 timer i bus med ikkefungerende aircondition ankom vi foerst paa den brasilianske side, hvor vi fik det store overblik. Derefter tog vi til Argentina, hvor vi kom rigtig taet paa baade til fods og i baad. Da vi forlod den tilladte vandresti blev jeg for modig og hoppede fra en sten til en anden og forstuede foden, men det gaar allerede bedre.
Naeste destination er Salta i det nordvestlige Argentina. Bussen gaar kl. 21 i dag og det vil tage os 24 timer.
