lbo on tour

Vi var til gudstejeneste med den foerste familie, og det var noget anderledes end de danske. Udefra lignede kirken en shopping mall, men der var da ogsaa 3.000 saeder, hvoraf over halvdelen blev fyldt op. Paa scenen optraadte et band med trommer og guitar, sangbogen var erstattet af store karaokeskaerme, kirkegaengerne dansede med armene i vejret i en trancelignende tilstand for at hilse paa Gud, og undervejs blev man paabudt at hilse paa og omfavne de omkringstaaende. Hende ved siden af mig lugtede baade af daarlig aande og sved, saa jeg skyndte mig bare at saette mig ned, men ellers er jeg ikke i tvivl om, at seancen i sin helhed er bedre til at faa folk til at glemme deres kritiske sans og hverve flere troende. Musikken, de mange mennesker, der erklaerer deres uforbeholdne kaerlighed til deres leder, og den der kollektive stemining i det hele taget, som skal faa dig til at foele dig hjemme blandt ligesindede, gav mig kuldegysninger flere gange, og det kunne nemt friste en til at tro, at, wow, her maerkede jeg virkelig den almaegtiges tilstedevaerelse. Det tror jeg sagtens, den danske kirke kunne bruge.